Farligt vejkryds

Lindetræer (Tilia sp.) ved Dalgas Avenue og Marselis Boulevard 16. Aarhus

I krydset mellem Dalgas Avenue og Marselis Boulevard i Aarhus, står der en hel del lindetræer. De blomstre lige nu og er en enormt vigtigt nektar- og pollenkilde for humlebierne i højsommeren.
I sidste uge kunne man imidlertid opleve et mystisk fænomen under træerne. På jorden lå der hundredvis af døde eller halvdøde humlebier. Nogen af dyrene med mystiske huller i skallen og de bløde indre dele fjernet.

Dette fænomen har i mange år været genstand for en del diskussion. Det viser sig nemlig at det kun sker under lige netop lindetræer.
Den oplagte forklaring og den som har været den fremherskende i mange år var, at nektaren var giftig for humlebierne. Det skulle angiveligt være fordi nektaren indeholdt sukkerstoffet mannose. Mannose kan fint nedbrydes hos mennesker, men honningbier og humlebier mangler enzymet der er vigtig for processen.
Forklaringen var god, men der var nogle huller. For det første var det ofte kun humlebier der lå døde under træerne. Honningbierne kunne jo heller ikke tåle det og burde derfor være ligeligt repræsenteret.
For det andet indtraf fænomenet ikke hvert år.

I 1990´erne og starten af dette årtusinde lavede en række tyske forsker imidlertid en række forsøg der, for det første påviste at nektaren ikke indeholdt mannose. Og for det andet at bierne ikke var forgiftede. Man beviste dette ved at give de halvdøde bier på jorden rigeligt nektar fra det samme træ, som de lå under. Det viste sig at de kom til hægterne igen, så forklaringen måtte være underernæring.

Godt 20cm mellem de døde humlebier overalt mellem de mange lindetræer. Aarhus Juli 2014

Lindetræets velduftende, men også farlige blomster. Aarhus juli 2014

I dag er den mest fremtrædende teori at lindetræerne i tørre perioder producere meget lidt nektar. De udsender imidlertid en uimodståelig duft som humlebierne bliver ved med at søge hen til. Humlebierne løber simpelthen tør for brændstof fordi de forbruger mere end de indsamler. Et sådan forhold vil under normale forhold få humlebierne til at skifte fødeplante, men linden har nogle tricks!
Honningbierne hopper åbenbart ikke så meget på fupnummeret og er derfor mindre repræsenteret i kadaver-bunken under træet.

Død jordhumle (Bombus sp.) med et godt pollenlager på bagbenet. Nektar brændstoffet i maven er desværre brugt op. Aarhus Juli 2014

Jeg gik under lindetræerne i Aarhus i 20 minutter og fandt omkring 200 døde jordhumler, 4 stenhumler og en enkelt honningbi. I omkring en tredjedel var der et hul i humlebien og de bløde dele fjernet. Grunden til dette er at musvitter, råger og andre fugle straks kommer til tagselv-bordet under træet. Forsvarsløse insekter samlet på et lille areal er for godt til at lade gå fra sig.

Lindetræets bladform

Lindetræerne er altså en lumsk næringskilde for humlebierne. Træernes negative effekt på bierne opvejes dog rigeligt af perioderne hvor nektaren er rigelig. Lindetræer har været meget mere almindelige i parker og alléer og deres nedgang har nok også betydet en nedgang for mange af vores vilde bier.

Krydset Dalgas Avenue/Marselis Boulevard, Lindetræer på  mange grønne arealer. Aarhus juli 2014

Kilde:
Plants for bees, W. D. J. Kirks & F. N. Howes, IBRA

Feltbestemmelse: Havehumle (Bombus hortorum)

Havehumle (Bombus hortorum) Moesgård 01-07-15

Havehumlen (Bombus hortorum) er den af vores humlebier der har den længste tunge (op til 13mm). Derfor findes den ofte på blomster med et langt kronrør. Det er en meget almindelig humlebi og findes i mange biotoper. Lige fra haver og parker til enge og det dyrkede land. Den ses ofte sammen med Agerhumle (Bombus pascuorum) som er den anden almindelige langtungede humlebi i Danmark.
Den lange tunge kommer også til udtryk i Havehumlens hovedform som er meget langstrakt. Det er faktisk et af de bedste kendetegn for arten. Ofte kan man i flugten se den lange tunge.
De første dronninger kommer frem ultimo april/primo maj og er derfor lidt senere ude end jordhumlerne. De første hanner ses i starten af juli.

Havehumle (Bombus hortorum) ny dronning. Bemærk de lyse gule bånd og deres placering. Det lange ansigt ses også. Bagerste skinneben tydeligt fladt og glat =pollenkurv=hun. De sorte kurvhår anes også. Moesgård Aarhus 01-07-14

Dronninger (store, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)
Dronningerne er store, kun lidt mindre end Lys jordhumle (Bombus lucorum) og Mørk jordhumle (Bombus terrestris). Vingefanget er omkring 35-38mm og længden 19-22mm. De har hvid hale, gule krave, gult bånd på bagbryst og gult bånd på 1. bagkropsled. Den gule farve minder om den klart gule farve som Lys jordhumle har. Den øvrige del af kroppen er sort, både ansigt, kurvhår og resten af kroppen. Generelt er Havehumle lidt langhåret og ujævn i pelsen.
Det lange ansigt er ofte den bedste indikator. Havehumlen vælger ofte kun de blomster der har lange kronrør, derfor kan man tit anvende fund-planten som en hjælp til ID. Rød kløver, Tvetand, Lungeurt, Kulsukker og Katteurt er nogle af de fortrukne.

Havehumle (Bombus hortorum) hun. Fokus på hovedformen, som er den bedste karakter for Havehumle. Tydeligt langstrakt, mod de andre humlebiers kvadratiske hovedform. Moesgård Aarhus 01-07-14

Havehumle (Bombus hortorum) hun. Farvetegningen fra ryggen. De to bånd omkring taljen giver indtryk af et meget bredt bånd. Moesgård Aarhus 01-07-14

Arbejdere (mindre, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)
Arbejderne minder om dronningerne. De varierer meget i størrelse; fra meget små til samme cirka samme størrelse som dronningen. Der er ikke nogen forskel i farvetegningen på arbejdere og dronning.

Havehumle (Bombus hortorum) hun. Igen ses tydeligt fladt og glat skinneben. Moesgård Aarhus 11-08-13

Havehumle (Bombus hortorum) hun. Her ses den afsindigt lange tunge skudt ind i blomsten. Moesgård Aarhus 01-07-14

Hanner (13 antenneled, stump hale 7 bagkropsled, langsomt fouragerende, langstrakt, stikker ikke)
Hannerne har også samme farve som dronningerne. De har de morfologiske forskelle med 13 antenneled, ingen pollenkurv og 7 bagkropsled, men ligner i øvrigt hunnerne. De virker dog mere langstrakte i felten og har ofte meget lidt travlt med deres forehavende. Når de nye hanner flyver fra boet vender de ikke hjem igen, så om natten overnatter de hængende i forbenene under et blad eller en blomst. Derfor kan man sidste på sommeren, være temmelig sikker på at en Havehumle der går til rast under et blad, er en han. 

Havehumle (Bombus hortorum) her i tidsel og på lidt afstand. Den kan altså også gå på blomster uden langt kronrør. Estrupbirke EJ 28-07-13

Havehumle (Bombus hortorum) en skønhed blandt humlebier! Foto Morten DD Hansen

Havehumle (Bombus hortorum) hun. Den kan virke langstrakt når den bevæger sig rundt i blomsterne og give snyltehumle-associationer. Hadsten 09-06-14

Forvekslings muligheder
Havehumlen kan ved første øjekast ligne en af jordhumlerne. Den har det samme gule og hvid stribede mønster, men båndene er placeret anderledes. På jordhumlerne sidder der et gult bånd på kraven og et gult bånd på 2. tergit (bagkropsled). Hos havehumlen er der også et gult bånd på kraven, men den har også et gult bånd mere bagerst på brystet og et gult bånd på første bagkropsled. Disse to bånd sidder tæt, så det ligner et bredt bånd over taljen. Derfor bør den ikke kunne forveksles med andre af de almindelig humlebi-arter.
I hedeområder findes der dog en art der ligner, nemlig Hedehumlen (Bombus jonellus). Denne har dog røde pollenhår (på bagerste skinneben/tibia), mod Havehumlens sorte hår. Hovedformen er også meget forskellig mellem de to arter. Hedehumlen er korthovedet og Havehumlen er langhovedet.
Endelig kan specielt snyltehumle hanner have bånd der ligner en del, men deres adfærd, det afpillede indtryk og de mørknede vinger bør afsløre dem.

Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning. De gule bånd er helt anderledes placeret og pelsen er glat og veltrimmet. Lyngå EJ 09-03-14

Hedehumle (Bombus jonellus) han. Et doku-foto! Men der ses tydeligt forskel i indtrykket i forhold til Havehumlen. Bemærk de røde kurvhår på bagbenet. Og det korte/kvadratiske hoved. Vandplasken NJ 27-06-14

En snyltehumle med tegning lidt lig Havehumle. Men dens langsomme kravlen rundt i blomsterne, de bare pletter på bagkroppen og mørkere vinger adskiller sig tydeligt fra Havehumle

Litteraturliste

A distribution atlas of bumblebees in Poland, Wydawnictwo Naukowe, Tadeusz Pawlikowski, 2008

Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013

Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006

Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen

Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012

Gederams rocks!!

Vi har nu nået det tidspunkt på sæsonen hvor det er sjovest at kigge på humlebier. Det vrimler simpelthen med dem lige nu. Dette skyldes at kolonierne er kommet til det punkt i deres cyklus hvor de begynder at producere nye dronninger og hanner.
Det vil sige at der lige nu kan findes nye friske hanner, nye dronninger, nye arbejdere og slidte arbejdere. For en nybegynder er det et helvede, for variationen er enorm.
Slidte arbejdere kan få spøgelses-hvide farver, af solblegning. De kan også miste så meget behåring at de bliver afpillede og derved kan ligne snyltehumler.
Hannerne variere meget, men en generel regel syntes at være at de er lysere end hunnerne. Specielt lys jordhumle (Bombus lucorum), kan være så lys at man tror det er en anden art.
Dronningerne er som de er hele året de nemmeste at arbejde med. Variationen her er ikke helt så stor.

Lys jordhumle (B. lucorum) han i gederams. 02-07-14 Silkeborg

Hvis man har mod på at opleve humlebier i hobetal og i mange variationer skal man gå i felten nu!

Gederams (Epilobium angustifolium) blomstre nu og den er god til mange arter. Gederams tilhøre natlysfamilien, den er en høj (op til 200cm) opret plante med et væld af lyserøde blomster. Den vokser mange steder i landet og findes ofte i overgangszoner i landskabet. Skovlysninger, rabatter og ved krat.
Planten har ikke noget særlig langt kronrør og derfor kan både langtungede og korttungede humlebier anvende den. Min erfaring er dog at de helt langtungede hunlebier, som Agerhumle (Bombus pascuorum) og Havehumle (Bombus hortorum) afstår fra gederams, og finder føde de har mere eneret over.

Gederams i massevis!!

Ved Haarup Sande ved Silkeborg er der, før man kommer ind i skoven, et område på omkring en halv hektar med gederams i massevis. Fredag den 02-07-2014 tog jeg en time i området med mit kamera.

Det blev til en hel del arter:
Lille skovhumle (Bombus pratorum)
Lys jordhumle (B. lucorum)
Mørk jordhumle (B. terrestris)
Agersnyltehumle (B. campestris) *
Hushumle (B. hypnorum)
Stenhumle (B. lappidarius)
Stensnyltehumle (B. rupstris)
Lys jordsnyltehumle (B. bohemicus) *
Hussnyltehumle (B. norvegicus) *
Mørk jordsnyltehumle (B. vestalis) *

*Belæg taget og bestemt under stereolup derhjemme.

Hermed en lille serie billeder fra turen. Og en opfordring til at komme ud og kigge humlebier nu!!

Et doku-foto af en stensnyltehumle (B. rupestris) en han. Bemærk den afskårede og lange bagkrop. Gode indikatorer på en han. 02-07-2014 Silkeborg

 Lys jordhumle (B. lucorum) han. Gule hår i ansigtet. 02-07-2014

Mulig Mørk jordsnultehumle (B. vestalis) gule sidepletter på hvid hale. 02-07-2014 Silkeborg

En mystisk humle i en meget sort variant. Den har pollenkurv så det er en hun, men virker i øvrigt ikke slidt. Tror selv mest på en mørk form af Hushumle, men kommentarer modtages gerne. 02-07-2014 Silkeborg

Lille skovhumle (B. pratorum) og en snyltehumle kæmper om pladsen. Det løftede ben på snyltehumlen er et advarselstegn humlebier anvender. 02-07-2014 Silkeborg

Stenhumle (B. lappidarius) han. Bred krave og gule hår i ansigt. 02-07-2014

Snyltehumler; ofte kravler de rundt mellem blomsterne, i stedet for at flyve. Alt foregår i et betydeligt lavere tempo end hos de egentlige humlebier. 02-07-2014 Silkeborg.

Altan-bier

Man må forsøge at få det bedste ud af det man har. Når man bor i lejlighed midt i Aarhus giver det nogle udfordringer når man gerne vil lave et naturvenligt udemiljø.
I år besluttede jeg mig dog for at prøve at skabe biodiversitet på 4. sal. I mine altankasser og krukker i øvrigt har jeg således plantet nektarrige og derved bivenlige planter.
Det har i år, grundet min manglende haveerfaring, været lidt på gefühl. Jeg har plantet de arter jeg vidste var gode for bier, uden at studere planternes krav i øvrigt.
Jeg har også forsøgt mig med et par af planteskolernes nektarblandinger. Resultatet ses i de følgende billeder. Diversitet kunne bestemt være større, men æstetikken er godkendt. Mest succes har jeg haft med Hjulkrone som har været flittigt besøgt af Lys og Mørk jordhumle (Bombus lucorum og Bombus terrestris). Kornblomsterne fra nektarblandingen her været besøgt af en hel del Stenhumle (Bombus lapidarius) og honningbier. En enkelt maskebi (Hylaeus) og en murbi (Osmia bicornis) har også lagt vejen forbi.
Jeg har stadig mine kløverkasser tilgode da de ikke blomstre endnu.

Altankasserne giver udsigten over byen en ny dimension.

Lys jordhumle (Bombus lucorum) på hjulkrone, en afsindig god bi-plante.

Vilde blomster er bare skide godt for øjet. Bare der var meget vild natur i byen.

Stenhumle (Bombus lapidarius) i en kultiveret lyserød form. Desværre er nektarblandinger ikke lig med naturplanter. Hjemmehørende danske arter kan og bør anvendes. Det husker jeg næste år.

Gæt hvor jeg bor.

Vildt og rodet!

Feltbestemmelse: Agerhumle (Bombus pascuorum)

Agerhumlen (Bombus pascuorum) er en af de mest variable af vores humlebi-arter. I Danmark har vi indtil flere underarter og alle mulige blandformer forekommer.
Agerhumlen er en lille humlebi og ligner ikke den typiske forestilling af en humlebi. Brystet (thorax) er ensfarvet og halen er ikke klart defineret i en farve.
Samlet set giver det agerhumlen et lidt mere rodet look, som nok ofte gør at man ikke opfatter den som en humlebi.
Agerhumlen er en langtunget humlebi og den kan derfor ses på nogle blomster med lange kronrør som de fleste andre humlebier afstår fra.
Den er almindelig i hele landet og kan findes stort set i alle biotoper.

Agerhumle (Bombus pascuorum) rødt bryst og lys hale. Her fornemmes dog tydeligt de sorte hår der er indblandet. Botanisk have 22-04-14 EJ

Agerhumle (Bombus pascuorum) her ses den sjællandske variant. Helt sorte hår på brystet. Vær opmærksom på at slidtage også kan give et sort indtryk. Landbohøjskolens have 14-09-2013. Foto af Jan Pedersen. Beskyttet af lov om ophavsret

Agerhumle (Bombus pascuorum) samme individ, Botanisk have 22-04-14 EJ

Agerhumle (Bombus pascuorum) på billedet er der tydeligt sorte hår i det røde bryst, Moesgård 23-04-14 EJ

Agerhumle (Bombus pascuorum) samme individ. Rødt hår anes på halen. Moesgård 22-04-14 EJ

Dronninger (store, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)
Dronninger af agerhumle er små af humlebi-dronninger at være. Kropslængden er omkring 15-17mm. Bagkroppen er oftest lyst brun med sorte hår indblandet. De sorte hår på bagkroppen forekommer altid  hos agerhumlen og de er derfor vigtig for adskillelse fra andre arter.
Derudover har agerhumlen røde hår på halespidsen, men de er ofte diffuse og laver ikke en egentlig afgrænsning af halesegmentet. Farvefordelingen mellem lyse, sorte og røde hår, på bagkroppen  er ekstremt variable. Nogen gange fremstår de nærmest sorte i indtrykket, andre gang lyse og rene som moshumlen (Bombus muscorum).
Der er også lyse hår i ansigtet på agerhumlen.

Brystet er også meget variabel. Siden af brystet er dog oftest lyst brun/gråt. Brystet set ovenfra svinger fra rødbrun til kulsort.
På Sjælland ser man ofte variationen med det helt sorte bryst. Bemærk nogle gange kan behåringen være slidt af og brystet fremstår derved sort. I den sjællandske variation er brystet sort med tætsiddende sorte hår. Denne rene form kaldes for Bombus pascuorum mniorum.
I det jyske finder man ofte den rødbrystede form Bombus pascuorum, som er stamformen. En mellemform Bombus pascuorum tricuspis som har en mørk "trekant" i det rødbrune bryst, findes over hele landet. Der kan være en ekstrem variation mellem individerne. Selv i et lille geografisk område, som en villahave. Her kan man finde både mørke og lyse variationer. De rene former med helt rødbrunt bryst og helt sort bryst er dog adskilt rimelig godt geografisk.
Hen på sæsonen kan agerhumlen være endnu mere afvigende på grund af slid. De kan således tabe håret i store områder. Derudover kan behåringen blive så afbleget at de fremstår ensartet hvide.

Agerhumle (Bombus pascuorum) endnu en sortbrystet variant. Lille kompakt og plysset. Den store klump på bagbenet er pollen. Heraf kan vi udlede at det er en hun. Frederiksberg have 10-08-13. Foto af Jan Pedersen. Beskyttet af lov om ophavsret

Agerhumle (Bombus pascuorum) Lyngå (Favrskov) 12-05-2013 EJ

Agerhumle (Bombus pascuorum) Mørkt individ med en mørkebrun brystbehåring. Dog også en del slid. Estrupbirke 28-07-13 EJ

Arbejdere (mindre, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)

Arbejderne er lige som dronningerne, men ofte mindre. Det er ikke lykkedes mig at finde sikre kendetegn på adskillelse af arbejdere fra dronninger. Størrelsen bør dog kunne bruges, men ofte er der også stor forskel på arbejdernes størrelse, alt afhængig af hvilket kuld de er klækket fra. Man må dog formode at dronningen, ligesom de øvrige humlebiarter, er mere ensartet i udseende. Og variationerne optræder derfor oftest hos arbejderne.

Agerhumle (Bombus pascuorum) Behåring af bryst meget tynd. Moesgård 06-06-2014 EJ

 Agerhumle (Bombus pascuorum) Et individ med gyldent bryst. En af de mange blandformer. Lanbohøjskolens have 04-08-13. Foto af Jan Pedersen. Beskyttet af lov om ophavsret

Agerhumle (Bombus pascuorum) Bemærk den lange tunge og den røde hale. Voermølle 29-07-13 EJ

 Agerhumle (Bombus pascuorum) Samme individ her ses den røde hale tydeligt. Voermølle 29-07-13 EJ

Hanner (13 antenneled, stump hale 7 bagkropsled, langsomt fouragerende, langstrakt, stikker ikke)
Hannerne har heller ikke nogle sikre kendetegn til at adskille dem fra hunnerne. De har selvsagt ingen pollenkurv og deres tempo og fouragerings teknik er ofte langsom. En enkelt kilde nævner dog at de sorte hår på bagkroppen hos hannerne ofte sidder som sorte bånd midt på¨ryggen hos hannerne. Hos hunnerne sidder hårene ofte i duske på siden af bagkroppen.

Agerhumle (Bombus pascuorum) Mindeparken Aarhus 23-05-13 EJ

Agerhumle (Bombus pascuorum) Her ses den lange tunge "skudt" ind i rhododendron. Mindeparken Aarhus 23-05-13 EJ

Forvekslings muligheder
De mest oplagte forvekslingsmuligheder med agerhumle er moshumle (Bombus muscorum) og foranderlig humle (Bombus humilis). Der er kun tale om den rødbrystede udgave af agerhumle, da den sorte variation ikke kan forveksles med andre arter.
Begge forvekslingsmuligheder er dog meget sjældne i Danmark. Foranderlig humle er i nyere tid kun fundet i Jylland på få hede- og moselokaliteter. Moshumle er fundet på en del lokaliteter i hele landet, men ofte er den tilknyttet kystnære lokaliteter. Agerhumlen kan findes over hele landet og er ikke specielt tilknyttet særlige biotoper.
Adskillelse kan være svær, men moshumlen er meget "ren" i sit indtryk. Det rødbrune hår på brystet er helt ensartet i længden og der er ikke sorte hår i bryst behåringen. Det er der hos både agerhumle og foranderlig humle. Moshumlen har også en ensfarvet lysbrun farve på bagkroppen og har ikke de sorte hår som agerhumlen har.
Foranderlig humle har også sorte hår i brystbehåringen, men ofte kun en smule tæt ved vingebasis. Halen hos foranderlig humle er også lyst behåret men heller ikke med sorte hår som ved agerhumlen.


Hvis i ligger inde med billeder af andre variationer af agerhumle, der ikke er vist pt. Modtager jeg gerne billeder. Specielt billeder af agerhumle med sort bryst, har interesse. dundunje@gmail.com

Ager humle (Bombus pascuorum) Tungen. Voermølle 28-08-13 EJ

Ager humle (Bombus pascuorum) et totalt afbleget sensommer individ. Voermølle 28-08-14 EJ

 Ager humle (Bombus pascuorum) sort variant. Landbohøjskolens have 26-10-13. Foto af Jan Pedersen. Beskyttet af lov om ophavsret

Kilder

A distribution atlas of bumblebees in Poland, Wydawnictwo Naukowe, Tadeusz Pawlikowski, 2008

Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013

Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006

Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen

Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012