Danmarks humlebier: Introduktion til humlebier

Lys jordhumle (Bombus lucorum) han. En af vores almindeligste humlebi-arter.
Estrupbirke EJ Juni 2013

Humlebierne er nok nogle af de mest kendte insekter i den danske natur. De er udbredt over hele landet og er store godmodige insekter som spiller en væsentlig rolle i det danske sommerbillede.
De fleste mennesker har dog et moderat kendskab til deres levevis og adfærd. Mange kender historien om at humlebien ikke burde kunne flyve, men det ved den bare ikke. Det er imidlertidig en myte, som man i videnskaben har afkræftet.
I mit første indlæg her på bloggen vil jeg give en introduktion til humlebierne og deres livscyklus. Flere af emner vil jeg kun overfladisk gennemgå og vende tilbage til i senere indlæg.

Hvad er en humlebi?
Humlebier er som nævnt insekter, dvs. de har seks ben og fire vinger. Systematisk høre humlebierne under bierne i den kolossale orden Hymenoptera (årevingede)
Som andre insekter er humlebierne opbygget af tre dele. Her følger en kort gennemgang, jeg vil gå i dybden med humlebiers morfologi i et senere indlæg.

Hovedet
Her sidder antennerne, facetøjnene og punktøjnene. Det er dermed humlebiernes sanseapparat. Antennerne består af tolv led hos hunnerne og 13 hos hannerne, de er humlebiernes føleapparat. Hovedet indeholder også humlebiernes "mund", med den udskydelige tunge der anvendes til at suge nektar op, og de kraftige kindbakker (kæber).


Lys jordhumle han, de vigtigst organer markeret. Voer mølle, EJ juni 2013

Thorax (brystet)
Hovedet sidder fast på humlebiens bryst (også kaldet thorax). På brystet sidder de fire vinger som er sammensat med små kroge så de bevæger sig samlet 2 og 2. Vingerne er et vigtigt kendetegn når man vil adskille bierne fra fluerne. Fluerne har kun to vinger, de øvrige vinger er reduceret til nogle små styreknopper. Denne adskillelse kan være vigtig da mange fluer anvender farvemønstre der ligner humlebiernes for at narre rovdyr, det såkaldte mimicry. Mere om det senere.
På brystet sidder også de seks ben. Her er særligt de bagerste ben vigtige. Her sidder nemlig humlebiernes pollenkurv (corbikula), det er med denne de indsamler pollen fra blomsterne og derved medvirker til bestøvningen af blomsterne. Pollenkurven er en række kraftige hår bagerste på bagbenets skinneben (tibia). Den er også vigtig i både artsadskillelse og kønsadskillelse hos humlebier. Mere om det i gennemgangen af de enkelte arter, her skal blot bemærkes at hanner og snyltehumler mangler pollenkurv, da de ikke medvirker til indsamling af pollen.

Agerhumle (Bombus pascuorum) med et par detaljer. Lyngå, EJ juni 2013

Abdomen (bagkroppen)
Bagerst på humlebien sidder bagkroppen den består er 6 led (tergit-rygled, sternit-bugled) hos hunner og syv led hos hannerne. Bagerst på bagkroppen sidder hannens genitialer og hunnens brodskede. Hannerne har altså ikke brod og kan derfor ikke stikke.

Hushumle (Bombus hypnorum) med de vigtigste dele af bagkrop fremhævet. Foto Morten DD Hansen

Humlebiernes livscyklus
Humlebier er sociale bier. De har altså en koloni som det er kendt fra honningbierne og myrerne. Humlebiernes koloni (i hvert tilfælde her i landet) er 1-årige og der startes altså forfra hvert forår.
Året for en humlebi starter med at dronningen vågner fra sit vinterhi. Hun er befrugtet fra sidste sommer.
Hun starter med at tanke op på de tidligste forårs blomster f.eks. pil. Humlebier ernære sig udelukkende ved nektar og pollen, det er altså ikke humlebier der kommer til skovturskurven i sensommeren.
Når dronningen har fyldt sine depoter begynder hun at søge efter et egnet redested. Der er en hvis forskel fra art til art, i hvor humlebierne ligger deres bo, men generelt er det huller tæt ved jorden. Forladte muse og gnaver huller er velegnet. Har selv set humlebier i fuglekasser, i murværk og i en urtepotte der vendte på hovedet.
Efter dronningen har fundet et egnet redested begynder hun at bygge rede. Der fores med noget redemateriale og dronningen begynder at blande pollen og nektar til de såkaldte bibrød. Dronningen lægger så sine æg.
Når æggene klækker kommer der nogle maddike-agtige larver ud. Dronningen fodre dem og holder dem varme ved at vibrere med vingerne. Når larverne er færdigudviklet forpupper de sig og ud kommer det første kuld arbejdere.
De første arbejdere er ofte meget små. Det er hunner, men de kan ikke lægge æg. De går straks i gang med at arbejde, nogle hente mere nektar og pollen, andre passer ynglen og atter andre holder vagt. Arbejderne kan bestride flere forskellige funktioner i løbet af deres liv. Ofte starter de inden i boet og ender med at indhente føde.
Dronningen fortsætter med at lægge æg og i starten deltager hun også i indsamlingen af føde. Gradvist bliver hun dog mere og mere i boet, for at til sidst kun at lægge æg.
Når boet har nået en vis størrelse, det variere meget fra art til art, begynder boet at producere æg der indeholder hanner og nye dronninger. Hannerne flyver straks ud for at parre sig og kommer ikke tilbage til boet. De nye dronninger flyver også ud, men vender ofte hjem til boet om natten igen. Humlebi dronningerne bliver kun parret en gang, derefter går de i hi. Alle arbejderne, hannerne og den gamle dronning dør hen på efteråret.
Næste forår vågner de nye dronninger, der har klaret vinteren og blev parret sidste sommer, og det hele starter forfra.

Stenhumle (Bombus Lapidarius) på Mælkebøtte, Lyngå EJ maj 2013

Snyltehumler
Ofte ender humlebiernes livscyklus ikke så lykkeligt som nævnt i forgående afsnit. Mange gange dør boet af fødemangel, rovdyr eller sygdomme.
En særlig "ondsindet" trussel er snyltehumlerne. Snyltehumlerne blev tidligere regnet for en selvstændig slægt, men moderne forskning har vist at de er i tæt familie med humlebierne. Snyltehumler er egentlig humlebier der har opgivet idéen om at lave egen koloni, men har fundet en metode til at overtage de egentlige humlebiers bo.
Snyltehumle dronningerne vågner ligesom humlebiernes samme om foråret, dog lidt senere. De er også befrugtede fra sidste sommer. De begynder nu at lede efter et humlebi bo i opstartsfasen. Ofte fortrækker snyltehumlerne kun kolonier af en bestemt art humlebi, men i enkelte tilfælde kan de snylte på flere arter.
Snyltehumlerne spore humlebi kolonierne ved at følge humlebiernes duftstoffer.
Når de har fundet et egnet bo kommer en meget kritisk fase i snyltehumlens liv. De skal overtage boet, men det skal foregå gradvist og uden al for meget kamp. Hvis boet er langt fremme i udviklingen vil snyltehumle dronningen bliv dræbt at arbejderne så snart den kommer ind.
Hvis boet er mindre kan den med lidt kamp få lov at blive i boet. Snyltehumlerne er udstyret med ekstra hårdt kutikula (panser) på kroppen og kraftigt forstørret kindbakker (kæber). De er altså designet til kamp og til at modstå angreb. Hvis først dronningen er inde så holder den lav profil og venter til humlebierne har vænnet sig til dens tilstedeværelse. Nu begynder den så gradvist at overtage styringen af kolonien. Den lægger sine egne æg som arbejderne så troskyldigt opfostre. Nogen gange dræber den dronningen i boet, men de kan også leve side om side. Snyltehumlens æg indeholder kun dronninger og hanner, de har ingen arbejderklasse.
Snyltehumler har heller ikke pollenkurv.

Agersnyltehumle (Bombus Campestris) han. Bemærk den blanke overflade på ryggen som ofte er et godt kendetegn på snyltehumler. Estrupbirke EJ Juni 2013

Humlebier i Danmark
I Danmark er der registreret 29 arter af humlebier (det er inklusiv snyltehumlerne) en del af dem er dog ikke set i mange år og må nok regnes for uddøde i landet.
En anden del af humlebierne kræver meget specifikke biotoper og forekommer derfor kun spredt og lokalt.
Endelig er der de almindelig arter. Disse kan stort set træffes overalt i landet hvor der er blomster.

De almindelige arter i Danmark er:
Mørk jordhumle (Bombus Terrestris)
Lys jordhumle (Bombus Lucorum)
Havehumle (Bombus Hortorum)
Stenhumle (Bombus Lapidarius)
Lille skovhumle (Bombus Pratorum)
Hushumle (Bombus Hypnorum)
Agerhumle (Bombus Pascuorum)

Snyltehumler
Lys jordsnyltehumle (Bombus Bohemicus)
Mørk jordsnyltehumle (Bombus Vestalis)
Stensnyltehumle (Bombus Rupestris)
Hussnyltehumle (Bombus Norvegicus)
Skovsnyltehumle (Bombus Sylvestris)

I den kommende tid vil der komme indlæg om de almindeligste arter. Indlæggene bliver opdelt i feltbestemmelse og levevis for hver art.

Litteratur
- Natur og Museum, Humlebier, nr 1 Marts 2010, Yoko Luise Dupont, Henning Bang Madsen
- Sveriges humlor -en fälthandbok, Entomologiske föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
- Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton