onsdag den 12. marts 2014

Så lykkedes det!

Jeg har i dette forår set en del humlebier. Mørk jordhumle og lille skovhumle, men indtil nu har de enten været på farten og er fløjet forbi, eller også har jeg ikke haft mit kamera med.
I søndags lykkedes det så endelig, jeg fik fotos af den første humle i år, for mit vedkommende.
Det var en lys jordhumle (Bombus lucorum), dronning som fouragerede på krokus i Lyngå Favrskov.

Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning, på krokus. 9-3-2014 Lyngå EJ

Humlebierne er på grund af det gode vejr, kommet på vingerne tidligt i år. Det giver nogle udfordringer for de risikere at blomsterne ikke er helt så langt fremme i udviklingen. Humlebi dronningerne er afhængige af at fylde depoterne op så snart de vågner. Der er få blomster fremme nu, og de der er har ikke så meget nektar. Krokus er god og derfor finder man ofte dronninger i havens krokus. Når pilen springer ud kommer der mere gang i fødeudbuddet.

Lige nu er der kun dronninger i spil og de er ofte nemmere at bestemme end arbejderne. Derfor er det nu man skal i gang hvis man vil lære humlebierne at kende. Der er heller ikke så mange arter i spil endnu, derfor kan man øve sig lidt. Lige nu er lys og mørk jordhumle og  lille skovhumle på vingerne. På fugleognatur.dk er der også meldt en enkelt hushumle ud.
Hvis i er i tvivl om arterne så send mig jeres billeder til dundunje@gmail.com så skal jeg forsøge at hjælpe.
God jagt!

Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning, samme som før rygskyd. 09-03-2014, Lyngå EJ

Honningbi (Apis melifera) godt nok ikke nogen humlebi, men princippet er det samme. Læg mærke til det gule pollen på bagbennet. 09-03-2024 Lyngå EJ