fredag den 30. august 2013

Feltbestemmelse: Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris)

Farvetegning Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris)

Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) er en af vores almindeligste humlebier. Den kommer frem i det tidligste forår og er udbredt over hele landet. Den høre med til det såkaldte "terrestris-kompleks", det vil sige at arbejderne ofte ikke kan bestemmes. Til komplekset medhøre 3 andre arter, udover Mørk Jordhumle, det er Pilejordhumle (Bombus Cryptarum), Kravejordhumle (Bombus Magnus) og Lys Jordhumle (Bombus Lucorum).
Fælles for de 4 arter er grundtegningen: gul krave, gul 2.bagkropsled (2. tergit) og hvid hale. Mørk Jordhumle er som navnet antyder ofte mørkere end de andre, både i halefarve og de gule bånd.


Dronninger (store, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)
Dronninger af Mørk Jordhumle er meget store omkring 20mm og med et vingespænd over 40mm. Derfor er Mørk Jordhumle dronninger ofte nemme at kende, da de er større end Lys Jordhumle dronninger.
Der er en række karaktere der kan anvendes når Mørk Jordhumle dronninger skal bestemmes, men ofte er man ikke i tvivl når man ser størrelse og deres mørke fremtræden.
Kraven er essentiel når man skal adskille dronningerne af de fire jordhumle arter. Hos Mørk Jordhumle er kraven orange/mørkegul, den er smal og når ikke neden for vingefæstet. Dertil kommer at hale farven ofte er mere smudsig brun/grå end Lys Jordhumles kridhvide. Bryst behåringen er kort og fremstår karseklippet, generelt giver Mørk Jordhumle dronninger et glat friseret indtryk.

Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) ny dronning, Moesgård EJ august 2013
Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) ny dronning. Her meget mørk og med brune bånd. Halen også lys brun som man ser det i de britiske bestande (ikke en typisk variation), Moesgård EJ august 2013

Arbejdere: (Mindre, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)
Arbejdere kan ikke umiddelbart adskilles fra de øvrige jordhumle. Der findes dog mørke indvider med samme tegning som dronningen, der med nogen sikkerhed kan bestemmes.


Hanner (13 antenneled, stump hale, 7 bagkropsled, langsomt fouragerende, langstrakt, stikker ikke)
Hannerne af Mørk Jordhumle har en meget bredere krave end dronningerne. Kraven når også langt under vingefæstet.
Ansigtshårene på hannerne er sorte og den adskilles altså nemt fra han af Lys Jordhumle. Kan man kønsbestemme sin han jordhumle er det altså kun pilejordhumle der har samme ansigts farve. Pilejordhumle hannen har dog ofte lyse hår i de sorte partier. Jeg vil på et senere tidspunkt tage fat i "terrestris-komplekset" og sammenligne de 4 arter.

Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) han, i felten langsomt fouragerende. Lyngå EJ august 2013
Hvis i ligger inde med billeder af andre variationer af Mørk Jordhumle der ikke er vist pt. Modtager jeg gerne billeder. dundunje@gmail.com

Relaterede indlæg:
Feltbestemmelse: Lys Jordhumle (Bombus Lucorum)

Kilder:
Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen
Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012

Feltbestemmelse: Stensnyltehumle (Bombus Rupestris)

Farvetegning Stensnyltehumle (Bombus Rupestris)

Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) er en af de største og mest pansrede af vores snyltehumler. Dronningerne måler omkring 22 mm, hannerne væsentlig mindre.
Stensnyltehumle snylter, som navnet antyder, på Stenhumle (Bombus Lapidarius). Der er dog gjort fund af arten i kolonier af hhv. Skovhumle (Bombus Sylvarum) og Lille Skovhumle (Bombus Pratorum). Stensnyltehumle er almindelig i hele landet og er sammen med Lys Jordsnyltehumle (Bombus Bohemicus) nok en af de mest almindelige snyltehumler.

Dronninger (store, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)
Dronningerne af Stensnyltehumle er som nævnt store. Kombineret med deres helt mørke vinger og fritstående Cutikula (Panser) er det en art der er relativ let at bestemme. Bagkropsled (Tergit) 1-3 (T1-T3) er sorte og resten røde. 1. og 2. bagkropsled (T1-T2) er fritlagte og skinner ofte. Der er ikke nogen pollenkurv på snyltehumler, så i stedet for de almindelige humlers glatte bagskinneben (tibia) har snyltehumler en kraftig behåring på den udvendige side af bagskinnebentet.
Arten har en mellemlang tunge og ansigtet er afrundet.

Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) Dronning. Moesgård EJ juni 2013

Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) Dronning samme individ som ovenfor. Her fokus på bagerste tibia, bemærk håret og ru overflade, ikke glat og blank som hos almindelige humlebi hunner. Moesgård EJ juni 2013
Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) dronning. Fokus på hovedformen som er afrundet hos stensnyltehumle. Moesgård EJ juni 2013

Arbejdere: (Snyltehumler har ingen arbejderklasse)


Hanner (13 antenneled, stump hale, 7 bagkropsled, langsomt fouragerende, langstrakt)
Hannerne er væsentligt mindre og variere mere i farvemønster. De har samme grundfarvetegning som dronningerne. 1.-3. tergit er sorte, 4.-7. tergit er røde. Hannerne har dog ofte lyse hår i tynde bånd på hhv. kraven, scutellum (bagbryst) og 1. tergit (til tider mere udbredt lyst hår på bagkrop). De kan således minde om Græshumle han (Bombus Ruderarius) og Skovhumle, et par gode kendetegn til adskillelse er Stensnyltehumle hannens langstrakte form og rolige fouragering. Dertil kommer at de røde hår på det mellemste skinneben (tibia) er længere end skinnebenets diameter.

Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) han, mørk individ bemærk den lys krave og den blanke bagkrop. Halen ser ud til at være solbleget på dette individ da de normalt er mere rent røde. Voer Mølle EJ juli 2013

Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) han, et individ med ekstremt meget lys behåring (sammen med bredpande). Estrupbirke EJ juni 2013

Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) Han. Bemærk de meget lange hår på mellemste tibia. Dette et individ med lyst på scutellum og bagkrop. Lyngå EJ juli 2013
Stensnyltehumle (Bombus Rupestris) Han, samme individ som ovenfor her fokus på lange hår på mellemste tibia. Lyngå EJ juli 2013
Hvis i ligger inde med billeder af andre variationer af Stensnyltehumle der ikke er vist pt. Modtager jeg gerne billeder. dundunje@gmail.com

Kilder


Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen
Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012

tirsdag den 27. august 2013

Tips og tricks til studier af humlebier

Stenhumle (Bombus Lapidarius) Dronning, Moesgård EJ august 2013

Følgende indlæg er ment som en introduktion til at studere humlebier i felten. Humlebier er som studieobjekt rimeligt taknemmelige at have med at gøre. De er relativt store insekter, der sjældent udviser aggressiv adfærd. Dertil kommer at de ofte villigt lader sig fotografere (gælder desværre ikke alle arter), og kan være svære overhovedet at skræmme væk.
Humlebier er imidlertid meget svære at bestemme korrekt. Mange arter har lignende farvetegninger og det er kun mikroskopiske detaljer der kan adskille dem. Man må altså acceptere at nogle humlebier ikke kan bestemmes, hvis man kun vil studere dem i felten. Dette gælder selv for folk med stor erfaring i humlebier.

Observationsteknik

Fototeknik
Når man studere humlebier er det vigtigt at være opmærksom på hvilke detaljer der lægges vægt på. Et kamera er et must hvis man ikke vil tage belæg (mere om belæg i et senere indlæg). Det behøver dog ikke være et super makro-kamera, ofte kan de nødvendige detaljer ses på almindelige fotos fra et digital eller spejlrefleks kamera. Når der tages billeder bør man overveje hvilke detaljer det er vigtigt at få med.
  1. Først og fremmest bør man få et rygskud der viser det samlede indtryk af dyret og dyrets farvetegninger på bryst og bagkrop. Her skal man bemærke at vingerne nogle gange dækker for detaljerne, så det anbefales at tage flere billeder.
  2. Et sideskud der viser dyrets farvetegninger på siden af bryst og bagkrop er også rigtigt godt, her kan man hvis man gør sig umage få detaljerne i behåringen på dyrets bagben med. Her sidder pollenkurven hos humlebier af hunkøn og er fraværende hos snyltehumler og hanner. Dertil kommer at behåringen på bagerst skinneben (tibia) og bagerste metatarse (lange fodled efter skinneben) tit variere fra art til art og derfor også kan være en vigtig brik i bestemmelse.
    Stenhumle (Bombus Lapidarius) Dronning samme individ som øverste foto. Her fokus på bagben. Den sorte hårfarve på bagben er også et godt kendetegn for stenhumle hun, Moesgård EJ august 2013
  3. Hvis dyret er særligt medgørligt kan man også forsøge at få et billede forfra. Her kan detaljer som farve på ansigtshårene og hovedformen være vigtige.
  4. Endelig er et skud af halespidsen også rart at have. Hanner har stump hale og hunnerne spids hale, dertil kommer at flere snyltehumler har små områder med rødbrune hår på halespidsen.
Hvis man ikke er i felten, men studere humlebier i sin egen have. Kan man fange humlebien i et lille ventileret glas og stille det i køleskabet nogen minutter, dette gør humlebien mere dvask og nemmere at fotografere. Insekter er vekselvarme og temperaturen er afgørende for deres aktivitetsniveau. Dyret kommer til hægterne efter et par minutter og fortsætter ufortrødent.

Om at tage noter
Det er altid en god idé at tage noter til sin observation. Her bør man specielt lægge mærke til blomsterne som humlebien fouragere på. Man kan tage billeder og få dem bestemt derhjemme ved hjælp af sin flora-håndbog eller på fugleognatur.dk´ fantastiske forum. (hvor man også melder sin observation ud) Blomstervalget er vigtigt fordi nogle arter har korte tunger og holder sig fra blomster med dybe kronrør. Det er også vigtigt at notere adfærd og flyveform. Adfærd kan f.eks. være eftersøgning af redeplads lavt over jord, hvilket vil pege på en dronning og hvis det er sent på foråret kan det pege på snyltehumledronning, der leder efter allerede etablerede humlebi-kolonier. Det kan også være fourageringsteknik, arbejderne går hurtigt og effektivt til værks (de har travlt), hanner mere langsomt og dvæler længere ved en blomst end arbejdere. Mange snyltehumler foretrækker at kravle fra blomst til blomst, i stedet for at flyve så her kan der også være vigtigt information.
Størrelsen er også vigtig, her kan det være svært at få de rigtige mål i mm. Derfor bør man nok forsøge at sige om dyret var større eller mindre end andre humler omkring. Med øvelse kan man hurtigt se om en humlebi afviger i størrelse og dronninger bliver derfor nemme at genkende, for de fleste arter. Det er også vigtigt at bemærke at flere arter, blandt andet agerhumle (Bombus Pascuorum) og Moshumle (Bombus Muscorum), kan have arbejdere der er meget små, så små som jordbier.
Datoen er også vigtig at få med. Datoen udelukker ofte nogle typer, da det er kun sidst på sommeren alle køn/typer kan være i spil.

Følgende kommer en cirka fænologi for forekomst af de forskellige typer af humlebier. Forekomsten variere meget fra art til art og sæson til sæson. Vil senere lave et indlæg om fænologien for de enkelte arter.

Forår (marts- medio april)- Dronninger
Forår (medio april- medio maj)- Dronninger, små arbejdere, snyltedronninger
Sommer (medio maj-august)- Nye dronninger, arbejdere mange størrelser, hanner
Sommer (august- september)- Nye dronninger, hanner og gradvist færre arbejdere

Indsamling og lup
Hvis man vil nå lidt længere med de mere vanskelige humlebier kan det være smart at indfange dyret i et glas. Ofte kan de kendetegn der adskiller arterne ses med en lup med 10 gange forstørrelse. Man pacificere dyret ved at forsigtigt klemme det mod kanten af glasset, med en klud eller lignende og iagttage det gennem glasset. Her kan detajler vedrørende sorte hår i lyse partier ofte ses. Det kræver dog lidt øvelse og man skal være meget forsigtig.
Hvis man gerne vil nærstudere dyret kan det være nødvendigt at aflive det. Hvis man er i felten kan man putte den i et glas med sprit ellers kan en tur i fryseren også hurtig gøre en ende på det. Det er selvfølgelig en smagssag om man vil medvirke til den slags. Man kan sige at indsamling af et par dyr nok næppe har betydning for bestanden, men faktisk kan øge kendskabet til udbredelsen af en art. Hvis man har med de mere sjældne arter at gøre, vil jeg anbefale man kun tager belæg hvis det er strengt nødvendigt. (f.eks. en ny lokalitet) I sådanne tilfælde bør man også forsøge at undgå at indfange dronninger.

Lidt om variation og slid
Der er ikke blot variation mellem kønnene hos humlebier. Som vist under bestemmelse af Lys Jordhumle (Bombus Lucorum) kan der være stor forskel på eksempelvis hannerne Se indlæg her
Nogle arter har en meget stor variation,  her skal navnlig agerhumle fremhæves som forekommer i to underarter og en række blandformer.

Følgende vise to typer af Agersnyltehumle (Bombus Campestris)

Agersnyltehumle (Bombus Campestris) Form med meget gult på krave, scutellum, 1. tergit og hale. Lyngå EJ Juli 2013

Agersnyltehumle (Bombus Campestris) Mørk/melanistisk form. Kun tynd gul behåring på hale og en nærmest ikke eksisterende krave på forbryst. Voer Mølle EJ Juli 2013
I slutningen af sæsonen vil man komme udfor at det vælter med humlebier der afviger fra normalen. Det skyldes slid som specielt er udtalt hos arbejderne. Det giver nogen humlebier der virkelig kan se spøjse og sølle ud.

Humlebi sp. (Bombus indet.) Stort set ingen bryst behåring tilbage. I felten virkede den som en jordhumle i indtrykket. Lyngå EJ Juli 2013

Humlebi sp. (Bombus indet.) nok en snyltehumle, men det er godt noget slasket. I felten mavede den sig nærmest rundt i vegetationen. Estrupbirke EJ juli 2013

"Jizz"
I ornitologernes verden taler man om begrebet jizz. Det dækker over en generel opfattelse af et dyr i felten. Det vil altså sige adfærd, flugt og lyde, "bløde værdier" om man vil.
I humlebiernes verden er "jizz" ret essentielt. Selvom mange arter ligner hinanden meget så opleves de ofte forskelligt i felten. En Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) dronning lære man lynhurtigt at kende på størrelse, flugtform og den mørke skyggeagtige fremtræden. Nogen arter som f.eks Skovhumle (Bombus Sylvarum) kendes faktisk bedst på sin højfrekvente summen (flugt-tone) og sin meget travle adfærd. Samtidig kan mange snyltehumler kendes på deres ekstremt langsomme fouragerende og kravlen rundt mellem blomsterne. "Jizz" kan man desværre ikke læse sig til, det handler om felterfaring, så det er bare med at komme ud og lære de almindelige arter først. Start om foråret når dronningerne kommer frem, de er nemmest at bestemme og følg så året. Snart kommer arbejdere og snyltehumle-dronninger til. Sidste på sommeren er alle former, slidte, friske, arbejdere, hanner, snyltehumle og dronninger fremme.

Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) ny dronning. I felten mørk, kæmpestor og karseklippet. Moesgård EJ august 2013

Link til Fugle og Naturs årevinge forum hvor man kan få hjælp til sine humlebier.


Kilder:
Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen
Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012

mandag den 26. august 2013

Levevis: Lys Jordhumle (Bombus Lucorum)



Lys Jordhumle (Bombus Lucorum) er en af de tidligste af vores humlebier også en af de mest almindelige.  Dronningen måler omkring 18-22mm og har et vingefang på over 36mm.
Når dronningerne kommer frem om foråret, skal de straks fylde depoterne med nektar og pollen. For Lys Jordhumle er pil (Salix caprea) en af de fortrukne forårsplanter.  I haverne er Japponica, Hebe og Fuchsia nogle af de arter Lys Jordhumle fouragere på, i det tidlige forår .Undersøgelser har vist at dronningerne er ret afhængige af haveblomster i begyndelsen af året, inden redebyggeriet.
Dronningerne påbegynder derefter eftersøgningen af et egnet redested. Lys Jordhumle leder oftest efter egnede redesteder i højt græs gerne nær et buskads. De kan også anvende huller i stensætninger eller grøftekanter. De anvender sjældent huller i kort afgræsset vegetation. Det er ofte forladte musehuller der er favorit-redestedet.
Når boet er fundet fores det med redemateriale. Her anvendes mos, græs eller bladaffald.

Fænologi
Hvis vejret er godt kan man se de første dronninger på vingerne allerede i midten af marts. Efter fouragering begynder dronningen æglægningen. Boet kan i slutningen af en sæson indeholde op til 400 individer. De første arbejdere kommer frem fra midt april til midt maj. Hanner og nye dronninger kommer frem fra sidst i maj til primo juni. De fleste Lys Jordhumle kolonier dør ud i slutningen af august, men der kan stadig observeres arbejdere og nye dronninger ind i september og sågar oktober. Dette kunne måske tyde på at nogen kolonier køre mere end en cyklus.

Lys Jordhumle (Bombus Lucorum) Han. Lyngå EJ Juli 2013
Parring
Hannerne leder efter hunner til at parre sig med, langs jorden. Du flyver i ruter der følger linjer i landskabet. Det kan være markkanter eller læhegn. De går efter sigende oftere ned og sætter duftspor end Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris). Duftsporene sættes på fremtrædende steder i landskabet og tiltrækker uparrede hunner, hannen patruljer sin rute indtil der er en hun i fælden.

Spring-balsamin (Impatiens noli-tangere) en plante Lys Jordhumle stjæler nektar fra. Voer Mølle EJ August 2011



Lys Jordhumle (Bombus Lucorum) han. Stjæler nektar ved at bide hul i blomsten, her i kulsukker. Moesgård EJ august 2013
Blomstervalg
Lys Jordhumle fouragere på en lang række blomster. Det er dog en af de korttungede arter, med en tungelængde på cirka 7,5mm, derfor kan den ikke fouragere på langkronede blomster. De er dog kendt for at "stjæle" nektar fra blomsterne. De bider hul i bunden af kronrøret på blomsten og suger nektaren ud af bagvejen. På den led snyder de blomsten for en bestøvning.  Har selv set Lys Jordhumle stjæle nektar fra Spring-balsamin (Impatiens noli-tangere) og kulsukker.

Lys Jordhumle (Bombus Lucorum) han, Voer Mølle EJ Juli 2013
Liste over nogle af de blomster Lys Jordhumle fouragere på (listen opdateres løbende):

Forår-dronninger: Rhododendron, Rosmarin, Krokus, Roser, Kirsebær og Japonica
Forår-arbejdere: Rhododendron, Katost, Kulsukker
Sommer-arbejdere: Ceanothus, Campanula, Hebe, Lavendel, Buddleia, Hypericum, Fabaceae, Asteraceae
Sommer-nye dronninger : Asteraceae, lavendel, lavatera, buddleia, sedum, gedeblad.
Sommer-hanner: Campanulam, Hebe, roser, timian, Torskemund, Asteraceae, Rhododendron

Relaterede indlæg
Feltbestemmelse: Lys Jordhumle (Bombus Lucorum)

Kilder
Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen
Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012

fredag den 23. august 2013

Feltbestemmelse: Hushumle (Bombus Hypnorum)

Farvetegning Hushumle (Bombus Hypnorum)


Hushumlen (Bombus Hypnorum) er en af de humlebier der er nemmeste at bestemme i felten. Den udviser kun moderat variation i farverne. Hushumlen har som udgangspunkt altid hvid hale, sort bagkrop og et rødbrunt bryst. Der er ikke andre humler i Danmark der har denne farvesammensætning. Agerhumle (Bombus Pascuorum) og Moshumle (Bombus Muscorum) kan have eller har et rødbrunt bryst, men aldrig den hvide hale og sorte bagkrop. I Norge og Sverige har de en art der ligner meget, Taigahumlen (Bombus Cingulatus), men det er en meget nordlig art og kommer næppe til Danmark.
Hushumlen er en relativ ny art der tilsyneladende spreder sig. Den blev første gang registreret i Danmark i 1920´erne. I England er den først dukket op i Juli 2007.

Dronninger (store, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)

Dronningerne af hushumle er som nævnt rødbrystede med en hvid hale på en sort bagkrop. Der er til tider lidt gulbrune hår på siderne af 1. bagkropsled (1. Tergit T1). Dronninger finder ofte redesteder nær bebyggelse og kan godt anlægge bo højt over jorden. På gården i Lyngå (Favrskov) var der 2 hushumle-kolonier i 2013, den ene i en forladt fuglekasse, den anden under en sålebænk i stuehuset.

Hushumle (Bombus Hypnorum) Arbejder hun. Hvid hale og rødt bryst. Foto Morten DD Hansen

Arbejdere: (Mindre, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)

Arbejdere har samme farvetegning som dronningerne, men der ses dog en større variation. Der forkommer indvider med mere eller mindre mørkt bryst. Samtidig kan det røde bryst og den hvide hale blive slidt hen i mod slutningen af sæsonen. Det plejer dog, som hovedregel, at være relativt nemt at identificere hushumlen.

Hushumle (Bombus Hypnorum) Arbejder hun, helt klassisk hushumle arbejder. Bemærk den pjuskede pels der også er et godt kendetegn for arten. Lyngå EJ Juli 2013

Hushumle (Bombus Hynorum) et slidt sensommer individ. Dog er det røde bryst og hvide hale ikke til at tage fejl af. Lyngå EJ august 2013

Hanner (13 antenneled, stump hale, 7 bagkropsled, langsomt fouragerende, langstrakt, stikker ikke)

Hannerne har samme tegning som dronninger og arbejdere. De har dog ofte rødt udbredt ned på 1. bagkropsled (1. tergit T1) og til tider også på 2. bagkropsled (2.tergit T2). Noget litteratur nævner rødbrun ansigts behåring som et kendetegn for hannerne af hushumle, men jeg har ikke kunne få det bekræftet endnu.

Hushumle (Bombus Hypnorum) Han. Kraftigt og udbredt rødfarvning. Her både på T1 og T2.  Lyngå EJ Juli 2013

Hushumle (Bombus Hypnorum) Han, samme individ som forgående, her ses at det rødbrune kun dækker ryggen. Flankerne at T1 og T2 er således stadig sorte. Lyngå Juli 2013
Hvis i ligger inde med billeder af andre variationer af hushumle der ikke er vist pt. Modtager jeg gerne billeder. dundunje@gmail.com

Relaterede indlæg
Levevis: Hushumle (Bombus Hypnorum)

Kilder
Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen
Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012

Projekt: "Bier i det grønne"

Mine svigerforældre driver en frokostrestaurant i sommerhalvåret. Den ligger på deres gård i Lyngå 5 km fra Hadsten (Favrskov). Det er en haverestaurant hvor man kan komme og nyde den smukke og store have mens man spiser. Jeg har i den forbindelse fået lov at bruge 200 kvm. ubenyttet grund til et naturhave projekt.

Et billede af grunden som den ser ud nu. Der skal ryddes en del træer.

Konceptet bliver nu at lave en have der 100% er bygget op for at tiltrække humlebier. Formålet er for det første at forsøge at give humlebierne i området bedre forhold, men også en mulighed for at studere dyrene, deres adfærd og fødepræferencer.
Jeg vil derudover blogge om mine fremskridt og erfaringer, for at give andre mulighed for at bruge mine idéer til selv at gøre deres haver mere bi-venlige.

En skitse af haven som den skal tage sig ud. Der kommer nok en del flere blomsterkummer hvor jeg kan teste forskellige blomsterarter af. Billedet kan klikkes op.
Haven kommer til at indeholde en lang række blomster og træer som humlebierne fouragere på. I valget af arter bliver der også sat fokus på hvornår på året planten blomster, så der kan være føde i hele humlebiernes sæson.
Der vil være et område så stort som muligt med kløver. Manglen på kløver i det moderne landbrug er en af hovedårsagerne til mange humlebi-arters tilbagegang.

Kløver er en mangelvare, for bierne, i det danske agerland

Jeg vil også opstille humlebikasser rundt om på grunden. Gerne i forskellige udformninger så der kan komme forskellige arter. Området omkring gården i Lyngå huser allerede en del humlebiarter, så der er noget at bygge ovenpå.
Har tidligere registreret: lys og mørk jordhumle, hushumle, agerhumle, havehumle, stenhumle, lille skovhumle, lys jordsnyltehumle, stensnyltehumle og agersnyltehumle.

Området fra en anden vinkel


Alle byggerier og plantevalg vil blive beskrevet her på sitet, hen over efteråret og vinteren, så haven er indflytningsklar til marts hvor de første dronninger går på vingerne.

Flere billeder af haven og området kan ses på restaurantens hjemmeside Klausenogboesdal.dk

Alle indlæg om haven, vil fremover blive samlet under billedefanen "bier i det grønne" i hjemmesidens højre side. Her kan man således få et overblik over forløbet. Ellers kan søgefunktionen anvendes.

tirsdag den 20. august 2013

Feltbestemmelse: Lys Jordhumle (Bombus Lucorum)

Farvetegning Lys jordhumle (Bombus lucorum)


Lys jordhumle (Bombus lucorum) er en af de almindeligste arter af humlebier i Danmark. Den forekommer i stort set alle biotoper. Det er en af de tidligste arter der kommer frem om foråret.
Lys jordhumle hunner medhøre til det såkaldte "terrestris-kompleks". Det drejer sig om de 4 danske arter af jordhumle: Lys jordhumle, Mørk jordhumle (Bombus terrestris), Pilejordhumle (Bombus cryptarum) og Kravejordhumle (Bombus magnus). Disse fire arter har alle en ens farvetegning. Gul krave, gult bånd på 2. bagkropsled (2.tergit) og en hvid hale. Det er ofte ikke muligt at adskille arterne uden indsamling af dyret og mikroskop. Pile og Kravejordhumle er fåtallige arter, men Lys og Mørk jordhumle er begge meget almindelige. De følgende kendetegn er derfor kun huskeregler der kan anvendes på dronninger og de mest rent farvede individer af arbejdere. Der findes, som hos en lang række humlebier, en meget bred variation i farvetegningerne.

Lys jordhumle (Bombus lucorum) arbejder, Voer mølle EJ Juni 2013

Dronninger (store, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)


Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning. Bred lys gul krave. Lys i indtrykket. Kraven nå en del under vingefæstet. Moesgård 02-05-15 EJ

Dronninger af Lys jordhumle, har en citrongul krave på forkant af brystet og et citrongult bånd på 2. bagkropsled (2.tergit), halen er rent hvid. Mørk jordhumle har mere mørk gule bånd og ofte en mere smudsig halefarve. Den sorte og gule behåring på brystet (thorax) er ofte længere end hos Mørk jordhumle. Dronningerne er omkring 18-22mm og er derved lidt mindre end Mørk jordhumle. Udbredelsen af kraven hos dronningerne er den bedste karakter til adskillelse af de 4 jordhumle arter. Hos Lys jordhumle er kraven bred, citrongul og når under vingefæstet.


Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning. Lys og velfriseret. Lyngå 09-03-14 EJ. Meget tidlig observation.
Arbejdere (mindre, 12 antenneled, spids hale, 6 bagkropsled)

Samme som dronningerne, men med en betydelig variation i farve og udbredelse af gule bånd. Kun helt rene individer med samme kendetegn som dronning kan med sikkerhed bestemmes i felten.


Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning. Helt fedtet ind i krokus-pollen. Halen kan således være gul og smudsig. Herved får den et mørkere indtryk og kan forveksles med mørk jordhumle (Bombus terrestris). Den brede krave afsløre den dog. Husk kun dronninger kan bestemmes sikkert i felten. Mindeparken 12-03-14 EJ

Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning. Bemærk krid hvid hale. Mindeparken 12-03-14 EJ

Lys jordhumle (Bombus lucorum) dronning. Opvarmning i formiddagssol. Lys gul og hvid hale. Læg mærke til at kraven kan virke smal afhængig af vinklen og humlebiens stilling. Botanisk have 22-04-14 EJ


Hanner (13 antenneled, stump hale 7 bagkropsled, langsomt fouragerende, langstrakt, stikker ikke)

Hannerne af lys jordhumle variere en del, men fremtræder som hovedregel lysere end hunnerne. Helt gule/lyst brune individer forekommer. Et af de bedste kendetegn er de gule ansigts hår, som kun lys jordhumle hanner har.

Lys jordhumle (Bombus lucorum) han, udbredt lys behåring, Voer mølle juni 2013

 Lys jordhumle (Bombus lucorum) han, Voer mølle juni 2013

Lys jordhumle (Bombus lucorum) han, en lysere variant, Voer mølle, EJ Juli 2013

Lys jordhumle (Bombus lucorum) han, mørkere form, bemærk de store lyse felter på scutellum (bagbryst) og bagkroppen 1. og 2. tergit, Voer mølle EJ, Juli 2013
Lys jordhumle (Bombus lucorum) han, her med farvetegning som hun, men de gule hår i ansigtet viser både køn og art. Bemærk også de lyse hår på bagerste del af brystet (scutellum)  Voer Mølle EJ Juli 2013


Variationer:
Lys jordhumle (Bombus lucorum) et individ med pollenkurv (hun) og gule ansigts hår (han) kendetegn. Læs mere her. Viby J 09-08-2008. Foto af Mogens Jørgensen. Foto er beskyttet af lov om ophavsret




Hvis i ligger inde med billeder af andre variationer af lys jordhumle der ikke er vist pt. Modtager jeg gerne billeder. dundunje@gmail.com


Relaterede indlæg
Levevis: Lys Jordhumle
Feltbestemmelse: Mørk Jordhumle 

Kilder:
Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen
Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012